Henrik Ibsens skrifter

​Torsdags aften kom jeg efter en besværlig rejse her tilbage og sidder nu igen som før ved mit skrivebord for at sende ​jer dette brev. Jeg vil ikke råde eder at lægge vejen over Hamburg, således, som jeg gjorde; thi enten må man i mulm og mørke over ​belterne, eller også kommer man sent om aftenen til Hamburg, hvor der er 4–5 stoppestationer, hvoraf man let kan tage fejl; hotel er vanskeligt at finde og siden har man en mængde vognskiftninger. Mit råd er derfor, hvis vejret er nogenlunde godt, at gå med ​«Titania» til Stettin. Bogholder ​Larsen hos Hegel vil opgive skibets afgangstider. I Stettin kan I køre lige til ​banegården og gå med toget til Berlin. Vil I ​udhvile der, så tag ind i ​Töpfers hotel; hvis ikke, så kør fra Stettiner-Bahnhof (i Berlin) til Anhalter-Bahnhof sammesteds, hvor I tager billet «über ​Hof nach München». I det øjeblik Du bestiger skibet i København bør du være forsynet med mindst 300 RmՖ, ombord kan alt betales med tyske penge, tag derfor ingen skandinaviske med. Turen over Lübeck er også god, men skibene ikke så store og bekvemme. Kan Du undervejs telegrafere ankomsten var det godt; jeg kommer da på banegården; sker dette ikke, og I kommer uventet og ikke finder mig hjemme, så bor ​Helene i ​Türkenstrasse 16 ind ad porten i det lille smale sidehus. Hegels har været udmærket forekommende imod mig i København, og ligeså ​Ludvigsens. Du må hilse mange gange fra mig på begge steder. I hotel d’Angleterre, hvor jeg boede, var jeg Hegels gæst, da han på ingen måde vilde at jeg skulde betale selv; forrige søndag havde han ​stort selskab for mig ude på sin villa.

Af aviserne har Du vel erfaret, hvor umådelig jeg blev fejret i Sverig. Danske blade bemærker også at jeg var ​den mest fejrede blandt alle gæsterne i Upsala, og dette var virkelig tilfældet. Nu er jeg imidlertid vel tilfreds med at være kommen til ro igen, skønt jeg ingenlunde har det videre godt; det er ubehageligt at skulle ​spise ude hver middag, maden smager mig ikke, aftenerne er lange, kolde og triste, jeg sidder altid alene hjemme, da ​Grønvold er på landet. Helene gør forresten hvad hun kan og holder alt i udmærket orden. Af ​frøkenerne, som bor ved siden af os, hørte jeg den første aften at hun havde været hver dag i huset under min fraværelse. Jeg antager at også I nu længes efter at komme tilbage. Vejret er idag klart og smukt, men køligt. ​Savner Du penge, kan Du naturligvis få hos Hegel, hvad Du behøver. Kunde Du få tid til at købe mig 6 par handsker i København, var det mig kært; de må være af fint tyndt skind, helst mørkebrune, no 8 ½; jeg købte et par der for 1 krone 70 øre i en butik på hjørnet af Østergade tæt ved Kongens Nytorv. Kanske Sara kunde hjælpe dig med dette; men pak den dybt ned i kofferten for ​toldvisitationens skyld. Andet og mere ved jeg ikke at skrive om idag. Jeg skal nu hen til frøken ​Klingenfeld, som har fåt mit nye stykke til oversættelse; jeg håber hun er et godt stykke på vej dermed. Altså velkommen!